Eileen Grey og det modernistiske mesterværk

Selvom Eileen Gray sjældent signerede sine værker, er der en umiskendelig elegance og subtilitet over dem. De er stringente og velafbalancerede og løser ofte et usædvanligt praktisk problem - et vidnesbyrd om Grays egen måde at leve på og løse begrænsninger på.
Denne tilgang afspejles i arkitekturen. Selve huset er ret enkelt, en hvid rektangulær kasse på 132 kvadratmeter, der hviler på betonsøjler. Men indvendigt er kvadratmeterne udnyttet til fulde.

Det gælder også for det ydre miljø, hvor man kan opdage flere mærkelige detaljer. For eksempel "vintersolarium", en flisebelagt, pool-lignende formation, der er sunket en halv meter ned i jorden. I denne vinterhave socialiserede Gray med sine gæster om vinteren, hvor de - udstrakte på fliserne - fangede vintersolens stråler og drak cocktails. Det kan virke mærkeligt i dag, men i 1920'erne og 30'erne var solbadning en af hjørnestenene i en sund livsstil.

I denne vinterhave socialiserede Gray med sine gæster om vinteren, hvor de - udstrakte på fliserne - fangede vintersolens stråler og drak cocktails.

I dag ejes villaen af den franske stat og forvaltes af en fond. Da den blev overtaget, var E-1027 ikke blevet passet godt på, den var blevet forsømt og havde hårdt brug for restaurering, hvilket blev gjort med stor omhu og donationer. Som et resultat er flere interessante detaljer dukket op - såsom læderbrevkassen. En kopi af brevkassen, lavet af Hermès, blev for nylig solgt på auktion og siges nu at være i Monacos fyrstes besiddelse.

Udefra ligner husets krop en båd, der er strandet på klipperne. Denne maritime inspiration forstærkes af en redningskrans på facaden og rummenes farveskema i blød marineblå, bordeaux, hvid og en grå-beige skala. En luftig atmosfære med masser af geometri og linjearbejde.

Gray var en generøs værtinde, som ofte lånte sin villa ud til gæster. En af dem var den schweizisk-franske arkitekt og universalgeni Le Corbusier, som skabte flere store vægmalerier i villaen i forbløffende grå farver. Noget, der ikke helt harmonerer med den ellers gennemtænkte farve- og materialepalet.

En anden person, der ofte boede i gæsteværelset, var Eileens søster, Thora, som havde for vane at spise sin morgenmad på sengen. Det inspirerede designeren til at skabe det design, der blev hendes største succes: Adjustable Table E-1027.

Det geniale sidebord, som kan skubbes ind over en seng eller et siddemøbel, stod færdigt i 1927, men var blevet designet og justeret med prototyper over en treårig periode. Designet består af et forkromet stålrørsstel med en åben base og en højdejusterbar krystalplade, som gør det muligt at bruge det som sidebord, spisebord eller barbord.

Det siges, at Gray var så tilfreds med bordet, at det var det eneste møbel, hun senere tog med sig, da hun forlod sit hjem i Roquebrun til fordel for en lejlighed i Paris.

Funktion var en central del af Grays designmetode, kombineret med et sofistikeret øje for detaljer og linjer. Inspirationen kan nogle gange komme fra en uventet humoristisk retning, som f.eks. lænestolen Bibendum, der har fået sit navn og sin form fra Michelin-mandens bløde maveringe.

Eileen Gray

Adjustable Side Table E 1027

ClassiCon

Tube Light

ClassiCon

Roattino Floor Lamp

ClassiCon

Occasional Table Round

ClassiCon