Vico Magistretti

Vico Magistretti blev født i 1920 og var en italiensk arkitekt og industriel designer. Han kom fra en familie af arkitekter, idet både hans farfar og farfar havde været involveret i store prestigefyldte projekter. I 1939 begyndte Vico Magistretti at studere arkitektur på det Polytekniske Universitet i Milano. For at undgå militærtjeneste flyttede Magistretti fra Italien til Schweiz i begyndelsen af 1940'erne.

Han studerede og underviste en del på universitetet i Lausanne, før han i 1945 tog til Milano og tog sin eksamen. Umiddelbart efter sin eksamen begyndte Magistretti at arbejde i sin fars arkitektfirma sammen med Paolo Chessa. Kort efter sin fars død fortsatte Vico Magistretti med at arbejde i sin fars firma gennem hele sin karriere.

Magistretti var en drivkraft i italiensk design og anses for at være en af grundlæggerne af det designfænomen, som han selv kaldte "mirakuløst", og som ifølge Magistretti blev muliggjort af samarbejdet mellem arkitekter og producenter. Magistretti har samarbejdet med flere store mærker, herunder Artemide, Cassina, DePadova, FontanaArte, Kartell og Fritz Hansen. I løbet af sin karriere havde Magistretti flere professorater på Royal College of Art i London og blev til sidst udnævnt til den prestigefyldte professorpost på både Royal College of Arts i London og Domus Academy i Milano. Mange af hans elever ser Magistretti som manden bag den måske mest interessante moderne bevægelse inden for designverdenen. Magistretti har været involveret i arkitektur og design i form af bygninger, interiør og møbler. Nogle af hans sidste opgaver var at tegne et hus i Saint Barths på de franske Antiller og i Lausanne. I 2005, et år før Magistretti døde, fik han tildelt den særlige pris "Abitare il tempo".

Efter Vico Magistrettis død i 2006 blev hans tegnestue omdannet til et museum, hvor besøgende kan se hans arbejde og design, og hans arbejde er også udstillet på museer som MoMA i New York og Victoria & Albert i London. Magistretti vandt den prestigefyldte Compasso d'Oro i 1967 for lampen Eclisse, designet for Artemide, og igen i 1979 for Oluce Atollo-lampen og designklassikeren Maralunga. Sofaen er et ikon i sin egen ret og en stor favorit hos os på Nordiska Galleriet.