Gaetana Aulenti, eller Gae Aulenti, som hun er mere kendt som, var en italiensk arkitekt født i 1927 i den lille kommune Palazzolo dello Stella i det nordøstlige Italien...
Gaetana Aulenti, eller Gae Aulenti, som hun ä var en italiensk arkitekt, som blev født i 1927 i den lille kommune Palazzolo dello Stella i Norditalien. Aulenti fik en stor indflydelse på både den italienske og internationale designscene i løbet af sin karriere gennem sin analytiske tilgang til design og arkitektur.
Gae Aulenti studerede arkitektur på det berømte Politenico di Milano Universitet og dimitterede i 1954 som en af to kvinder i en klasse på 20 studerende. Efter sin eksamen begynder Aulenti sin karriere som freelance arkitekt og designer. Hendes kunder omfatter Fiat, Pirelli, Knoll International, Poltronova, Louis Vuitton og Artemide for blot at nævne nogle få.
Gae Aulentis karriere har strakt sig over flere forskellige områder inden for design og arkitektur. Hun har også undervist i flere år på Politecnico di Milano og på arkitektskolen i Venedig. Hun arbejder også som konsulent i både Europa og Nordamerika.
I løbet af sin karriere har hun arbejdet inden for en bred vifte af områder som udstillingsdesign, møbeldesign, grafisk design, scenedesign, lysdesign og indretning. I 1981 fik hun til opgave at omdanne den spektakulære Beaux Arts-station Gare d’Orsay fra 1900, som var designet af Victor Laloux, til et museum med fokus på fransk kunst fra 1848 til 1915. Museet kom til at hedde Musée d’Orsay og blev et af Gae Aulentis mest berømte, storstilede projekter.
Gae Aulenti døde i 2012 og efterlod sig mere end 200 bygninger og adskillige designklassikere. Pipistrello for Martinelli Luce, Tavolo con Ruote for FontanaArte og April for Zanotta er nogle af hendes mest berømte kreationer, som du også kan finde her på Nordiska Galelriet.